Ju-jutsu

Hvad er Ju-jutsu?
Ju-jutsu er en moderne kamp- og selvforsvarssport, der via Tyskland kom til Danmark sidst i 60erne. Ju-jutsuen er under en konstant udvikling, for på den mest optimale måde, at udnytte de bedste teknikker fra henholdsvis Judo, Karate og Aikido i et system. De svagheder der måtte være inden for den enkelte diciplin bliver således udjævnet af styrkerne fra de andre.

De 3 systemer:
JUDO
Kampsystem, hvor man benytter sig af kast, låseteknikker m.m. for på denne måde at neutralisere modstanderen

KARATE
hvor slag og spark benyttes som såvel angrebs- som forsvarsteknikker

AIKIDO
Som i judo benyttes her angriberens kraft, for at bevæge ham/hende ind i en lås eller et kast.

Ju-jutsu kan trænes som rent selvforsvar eller som kampsport, hvor der er mulighed for at komme ud til stævner. Kampsystemet hedder Ju-jitsu og der er her to forskellige muligheder at vælge mellem, nemlig Fighting, den meget kampprægede form, hvor 2 personer forsøger at afgøre, hvem der er bedst i kamp, samt Duo, et kampsystem, hvor man konkurrerer på at vise de pæneste teknikker og kombinationer.